Digte

Regnbuebroen

Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør,- èt der har været specielt knyttet til èn hernede- vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker, hvor alle vore specielle venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af vand, mad og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.
Alle de dyr der har været syge og gamle, har fået deres helbred og kræfter igen, de der var sårede eller lemlæstede, er hele og stærke igen, ganske som vi husker dem i vores minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting, de savner hver især èn, der betød meget for dem, èn de var nødt til at forlade.
De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok – men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper op og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele.
Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere går de små ben.
Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden, i glædestrålende genforening, for aldrig at skulle skilles mere. Dine hænder kan igen kærtegne den elskede og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne, der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte.
Så kan I krydse Regnbuebroen sammen…….
(ukendt forfatter)