Digte
Husker du mig?
Jeg husker da du elskede mig, da du holdt mig i dine arme og knusede mig.
Jeg husker da du aede mig, kyssede mig og fortalte mig hvor smuk jeg var.
Jeg husker hvordan du plejede at børste min pels og gnide den med en blød
klud.
Jeg husker at sove ved siden af dig i en stor seng, liggende på hovedpuden
ved
siden af dit sødt duftende hår.
Jeg husker det legetøj du købte til mig, hvordan du legede med mig; oh
hvilken
frydefuld fornøjelse.
Jeg husker hvordan jeg hver morgen ville spinde og forsigtigt røre ved din
kind
med min bløde pote, for at vække dig.
Jeg husker dit søde smil og hvordan du ville udbryde " godmorgen, kæreste"
når dine øjne åbnedes.
Jeg husker det lækre foder du plejede at give mig, hvordan der altid var
nok at spise.
Jeg husker hvor højt jeg elskede dig, beundrede dig, værdsatte dig.
Husker du mig?
Jeg husker da du bragte den mand med hjem og præsenterede ham
for mig.
Jeg husker du sagde det var din husbond, at du elskede ham og
at han også ville elske mig.
Jeg husker at manden ikke lugtede som en katteelsker, men hvis
du elskede ham,
ville jeg også forsøge at elske ham.
Jeg husker at manden var højlydt og skræmte mig med sine hårde
fodtrin.
Jeg husker at manden ikke var ond ved mig, men han var
afvisende, når jeg tiggede om kæl.
Jeg husker da manden sagde, at katte ikke hører hjemme i
soveværelset og fra da
måtte jeg ikke længere sove på din pude.
Jeg husker hvor jeg savnede at vække dig hver morgen.
Husker du mig?
Jeg husker da du kom hjem en dag med en sødt duftende bylt i
dine arme.
Jeg husker du holdt den forsigtigt, knussede den tæt og
fortalte mig det var din
baby og at du elskede den.
Jeg husker at jeg tænkte at hvis du elskede den, ville jeg
også elske den.
Jeg husker jeg var nysgerrig for den duftede som dig, men var
lille som mig.
Jeg husker at manden var frygtsom, da jeg duftede til babyén.
Manden sagde
jeg ville skade babyén.
Jeg husker at blive sat udenfor, hvor jeg aldrig før havde været
og det gjorde
mig frygteligt bange.
Jeg husker at sidde på terassen og græde og tigge dig om at
lade mig komme ind igen.
Jeg husker at du aldrig kom til døren for at lukke mig ind.
Jeg husker den nat da andre katte kom, de kiggede på mig fra
mørket og hvæste af mig.
Jeg husker jeg var så bange for at de ville skade mig, jeg
havde ingen kløer
og kunne ikke forsvare mig.
Jeg husker at putte mig ulykkeligt mod døren om natten; bange
og alene.
Jeg husker at manden sagde jeg holdt ham vågen om natten, så
jeg måtte væk.
Jeg husker dig putte mig i en kasse og du ville end ikke møde
mit blik.
Husker du mig?
Jeg husker at blive smidt fra den kørende bil, kasse og det
hele og hvor ondt
det gjorde at ramme den hårde jord.
Jeg husker at flygte fra kassen og ingen ide have om hvor jeg
var; hvor du var.
Jeg husker at vente der i dagevis, håbede du ville komme og
redde mig.
Jeg husker at være sulten, tørstig, fortabt, alene og bange.
Jeg husker at lede efter mad, at være så sulten, rodende i
skraldespande
efter lidt at spise.
Jeg husker andre katte jage mig, rive mig og bide mig fordi
jeg var på deres territorie.
Jeg husker at prøve at finde dig, at dufte dig i vinden, jeg
kunne ikke sanse dig nogensteder.
Jeg husker at løbe og lede efter dig, at løbe til mine poter
blødte.
Jeg husker hvordin min engang så flotte pels blev mat og
filtret; min engang så
robuste krop, forfaldt af sult.
Jeg husker monsteret med de meget lysende øjne, da det susede
hen over mig på vejen.
Jeg husker smerten, den forfærdelige smerte og følelsen af
mit blod da det løb fra min mund.
Jeg husker ikke at kunne røre mig, mine ben virkede ikke
mere.
Jeg husker at behøve dig mere end jeg nogensinde har behøvet
dig i hele mit liv.
men stadig kom du ikke.
Jeg husker hvor højt jeg elskede dig, mens jeg lå der døende, alene, bange
og
med frygtelige smerter.
Husker du mig?